women's day
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, lørdag d. 8. marts, har vi lavet en lille kollektion med et smukt kvinde-symbol for at støtte op om Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
Med disse styles ønsker vi at gøre opmærksom på kvinders rettigheder og vise solidaritet med andre kvinder, der befinder sig i en svær livssituation på krisecenter.
Ved køb af hvert produkt går 50 kr. ubeskåret til Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
Som kvindeejet brand, er vi, og har altid været, meget optaget af kvinder og kvindeliv. Desværre for nogle kvinder, indebærer kvindelivet ikke blot en hektisk hverdag med at få enderne til hænge sammen, men et liv i utryghed og fare, om ensomhed og overlevelse. Derfor er krisecentrenes arbejde fuldstændigt uundværligt, og det vil vi gerne være med til at gøre opmærksom på.
Hjælp os med at gøre en forskel for de kvinder og børn, der tager ophold på Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre udspringer af den over 150 år gamle kvindeorganisation, Dansk Kvindesamfund. Dengang kæmpede kvinderne for anerkendelsen som individer med rettigheder på lige fod med mændene. I dag arbejder Dansk Kvindesamfund fortsat for ligestilling mellem kønnene. Vold mod kvinder er en af de største ligestillingsudfordringer, vi har.
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre tilbyder rådgivning og krisecenterophold. De udbreder viden om kønsbaseret vold og driver politiske tiltag og projekter, som styrker hjælpen til voldsudsatte kvinder og børn.